Jeg har savnet længe at være kreativ og produktiv - og håber at der bliver rum til det her i denne jul. Der er sat checkmarks ud for nogle rigtig store opgaver på jobbet, så arbejdstiden er blevet mere normal igen - og vi er raske i den lille familie, så måske man det blive en smule overskudsagtig og nå at få lidt kreativ julestemning sammen med børnene.
Vi starter med at lave en portion hjemmelavet selvhærdende ler - så sparer vi de to timer, det ville tage at køre i hobbybutikken og liiiige drøne det halve af storcentret rundt, når vi nu alligevel er der, for at komme hjem med en pose blandet, vi slet ikke manglede.... - og hvad der er sparet er jo tjent og leret er måske i virkeligheden udsolgt, når vi kommer derud :-)
Det gik fint med at lave leret, men jeg forærede den første portion væk, så nu må vi lave en ny. Øvelse gør jo som bekendt også mester :-)
Opskriften er fundet på den fine blog woodsidekitchen via Pinterest og jeg har omskrevet til en portion med danske mål, der er lidt mindre, men nem at afmåle - så kan man jo lave flere, hvis man får brug for det.

Hjemmelavet hvid selvhærdende "ler"
1 dl majsstivelse
2 dl natron
1½ dl vand
Blandes i en mellemstor gryde over middel varme, omrøres et par minutter til det bliver stift. Tages over i en skål til køling med en fugtig klud over. Æltes sammen og tilsættes evt. lidt mere majsstivelse, hvis det er nødvendigt.
Massen rulles ud - må ikke være for tynd - har læst ca. 4 mm...
Der trykkes mønster med "hvad vi lige kan finde" og figurerne trykkes ud. Hul til snor trykkes ud med et sugerør.
Figurerne lægges til tørre i 1-2 dage - eller bages i ovn ved 80 grader i en time, hvor de vendes halvvejs.
Nu skal det prøves - så må vi se hvad vi får ud af det :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar